Reklame billeder

Et stærkt brand skal have en stærk visuel brandidentitet, der fungerer og skaber sammenhæng på alle kontaktpunkter – i hele kunderejsen. Fra logo og emballage til facadebanner og Facebook-post.

Vores designere er specialister i at udvikle visuelle identiteter og brandmanualer, der binder kommunikationen sammen på tværs. Online som offline. Internt som eksternt.
Vi har sans for de store linjer. Vi dyrker de små detaljer ned til sidste pixel. Og vi ser design som fundament for den ultimative kundeoplevelse.

Heading

VI SATTE ET MENNESKELIGT ANSIGT PÅ ’THE NEXT BIG THING IN TECH’Opgaven:
Hvordan positionerer vi Telia Erhverv som Internet of Things-partner på et marked med enslydende B2B-tilbud og med et produkt, der hurtigt kan blive lidt langhåret?Udfordring:
Internet of Things – også forkortet IoT – er et buzzword, som rent faktisk har noget at have det i. Kort fortalt handler det om at forbinde fysiske ting til internettet, så du kan gøre dem mere intelligente og løbende indhente data fra dem. Det er der et stort potentiale i for danske virksomheder – både dem, der vil optimere deres arbejdsgange og produkter, og nye startups, der vil disrupte gamle forretningsmodeller med såkaldt ”Digital Native”-produkter, der forener fysiske ting med digitale serviceydelser.IoT er kort sagt hamrende smart – men også meget teknisk. Som konsekvens er der mange CEO’s, der har vendt det døve øre til i troen på, at det er noget, deres IT-mand tager sig af. Problemet er blot, at det ER en opgave for CEO’en. Når man igangsætter et Internet of Things-projekt, kræver det strategiske og forretningsmæssige beslutninger, som kun en CEO kan tage. Derfor bestod vores opgave i at skabe en stærk platform og go-to-market strategi for Telias nye IoT-forretning, som kunne gå lige i hjertekulen på CEO’s.Løsningen:
De fleste IoT-udbydere forklarer deres produkt med ord. Mange ord. Derfor valgte vi i stedet at sætte billeder på.Under konceptet ”Gør din virksomhed levende med IoT” udfoldede vi et univers, hvor døde ting pludselig bliver levende og menneskelige med tydelige antropomorfe træk. Skraldespande bliver i stand til at give besked, når de er fyldte og gerne vil tømmes. En papir-dispenser giver besked, når den er løbet tør for papir, og rengørings-udstyr, når det er tid til eftersyn og udskiftning.Vores tilgang havde et smil på læben (bogstavelig talt!) og en god stop-effekt i et ofte lidt tørt B2B-univers. Men ligeså vigtigt havde den også hold i virkelige cases. Dermed fik vi en sjov indgang til at uddybe Telias ekspertise og infrastruktur, der gør Internet of Things mulig, og ikke mindst illustrere, hvordan ’connected things’ kan skabe værdi i forretningen på lige fod med resten af arbejdsstyrken.Økosystem:
Når du skal positionere en ny forretnings-enhed, skal hygiejnen være i orden. Derfor startede vi med at UX’e websitet under det nye koncept, gennemskrive cases og konceptualisere Telia IoT’s produkter og serviceydelser på en måde, der er relevant på direktionsgangen.  I 4. kvartal 2018 lancerede vi vores første kampagne på tværs af digitale og offline kanaler med fokus på at ramme erhvervssegmentet – bl.a. i form af annoncer i Børsen, Berlingske Business og Erhvervsmagasinet København, et taktisk social-spor på Facebook og LinkedIn, en serie af blogposts på LinkedIn samt skærmspots i Københavns Lufthavn.En opfølgende kampagne med bl.a. film til TV 2 News og et Direct Marketing spor er ’in the works’ og forventes at ramme målgruppen i løbet af 1. halvår 2019.Resultat:
Vi afventer endnu resultatet af første kampagne burst.